Vilkår og betingelser
 
 
ANKOMST :
Lørdag eller søndag fra kl. 15:00 og min. ophold på 5 overnatninger.

AFREJSE :
Lørdag eller fredag frem til kl. 10:00 

LAV-SÆSON ( NOVEMBER - PÅSKE ) :
Fleksibel 

LEJE AF FERIEBOLIG UDEN FORPLEJNING :
El, vand, gas og wifi internet, samt sengetøj og håndklæder inkl. og håndklæder til poolen, 3 viskestykker og en klud. Man skal være fyldt 25 år for at leje vores huse. Ungdomsgrupper er ikke tilladt. Hvis alle deltagerne er under 24 år bedes i kontakte os for en special tilladelse inden der indgåes en lejeaftale og betales et sikkerheds depositum på Euro 100 per person. 

RENGØRING :
Jeres Villa vil altid blive gjort rent inden ankomst og vi følger reglerne som på et hotel.
Ved ophold på 14 dage eller mere tilbyder vi let rengøring ekskl. køkkenarbejde hver 7. dag med rene håndklæder og sengetøj. Ekstra service kan bestilles efter behov helst 4 uger inden ankomst ( €uro 20 pr time ).

Lav-sæson ( November - Påske ) og Langtidsleje : Rengøring kan forudbestilles efter behov og er ikke inkl. i prisen.

SLUTRENGØRING :
Er ikke inkluderet i lejeprisen - det betyder at vores gæster ikke betaler to gange for en stor slutrengøring, når de booker et ophold på to uger.

BARNESENG :
Den første babyseng / tremmeseng ( 60 x 120 cm ) med sengetøj og en højstol, kan reserveres uden omkostninger. 

EKSTRA SENGE / PERSONER :
Det maksimale antal gæster i villaen skal ALTID overholdes. Man kan forespørge om levering af ekstra babysenge og senge til børn i høj-sæsonen (påske - oktober), når man reserverer et hus og altid inden man indgår en skriftlig lejeaftale. Antallet af gæster der opholder sig i villa, pool og grund, skal bekræftes og registreres inden ankomsten og ydeligere gæster har ikke ret til at opholde sig i villa, pool eller grund og vil blive bortvist, med mindre der er indgået anden skriftlig aftale. Ligesom når man bor på et hotel, er det obligatorisk at betale Turistskat "Ecotasa" og at aflevere et kopi af pas på alle rejsedeltagere inden ankomst, som vi sender videre til de lokale myndigheder - Guardia Civil.

RESERVATIONSGEBYR :
Et depositum på 20% af leje indbetales for at bekræfte en reservation og refunderes ikke ved afbestilling eller ændring af en reservation, med mindre der er mere end 1 år til ankomstdato.

RESTINDBETALING :
Hvis det fulde beløb ikke er indbetalt senest 8 uger inden ankomst dato, vil reservationen blive annulleret og depositum vil blive tilbageholdt.

SIKKERHEDSDEPOSITUM :
Refunderes senest 7 hverdage efter afrejse, hvis der ikke er skader og mangler, samt ekstra rengøring. Alt affald skal afleveres på affaldspladsen. Ved erstatningssager vil om nødvendigt blive fremsendt en regning indenfor 30 dage. Fremsend venligst bankoplysninger ( IBAN og BIC / SWIFT ), samt navn og adresse på kontoindehaver.

BETALINGSFORMER :
International bankoverførsel i €uro eller VISA/MasterCard +1% / delte omkostninger.

AFBESTILLING 2024 :
- 20 % af leje        ved afbestilling mere end 90 dage før ankomstdagen
- 50 % af leje         90 - 61 dage før ankomstdagen
- 75 % af leje         60 - 31 dage før ankomstdagen
- 90 % af leje         30 - 11 dage før ankomstdagen
- 95 % af leje         10 dage inden ankomstdagen eller derunder

Hvis du på afrejsedagen bliver forhindret i at afholde din ferie pga et officielt rejseforbud fra den spanske regering og ikke har en rejseforsikring som dækker tabet, vil vi tilbyde en tilgodeseddel, som kan benyttes indenfor samme kalenderår.

GRATIS AFBESTILLING mere end 1 år inden ankomstdagen 

Villas2rent forbeholder sig retten til at ændre vores vilkår og betingelser uden varsel. Priserne bliver løbende opdateret og et tilbud gælder i 7 dage.
 

PRAKTISK INFORMATION

ANKOMST :
For at sikre en behagelig ankomst, er det vigtigt at du fremsender din fly information for både ankomst og afrejse dagen ( flynummer og tid ), således at vi kan planlægge rengøring, havearbejde og vedligeholdelse til gæsternes fordel.
Hvis du har et tidligt fly på ankomstdagen, arrangerer vi muligheden for at afsætte din bagage i villaen fra kl. 12:00 , men vi kan desværre ikke tage nogen form for ansvar for sikker bagageopbevaring. Hvis i lejer bil hos ROIG, tilbyder de gratis opbevaring af bagagen i Cala d'Or eller ved Son Oms som ligger tæt på lufthavnen.

AFREJSE :
Villaen står til rådighed frem til kl. 10:00, hvilket kun kan ændres, hvis der er indgået en skriftlig aftale med ejeren. Alle gæster bedes inden dette tidspunkt forlade villa, pool og grund i opryddet tilstand og at sætte opvasken i opvaskemaskinen, stille møbler og alt inventar tilbage på pladsen hvor det stod ved ankomst og fjerne alle åben madrester og alt affald og bringe det til affaldspladsen f.eks ved siden af S'Horta fodboldstadium eller ved Euroski supermarkedet i Cala d'Or. Meddel venligst hvis alle gæster ønsker at forlade villaen på et tidligere tidspunkt. Husnøglerne bedes altid indleveret i nøgle-boksen udenfor, som på ankomstdagen.

INTERNET : Gratis WiFi tilbydes via optisk fiber i alle vores huse.​ Koden står i informationsbogen i din villa.

AIR-CONDITION - SOMMER :
Tilbydes i 10 timer pr nat uden omkostninger i sæsonen med Tropiske Nætter + 2 timer ekstra i juli og augst. Vores klima-venlige Luxone system er indstillet på en sensor med timer i 10 timer indenfor tidsrummet fra kl. 13:00-15:00 og fra kl. 22:00-06:00 - tidrummet kan tilpasses individuelle ønsker. Vi tilbyder 2 timer ekstra i Juli og August fra kl. 13:00-15:00 og fra kl. 21:00-07:00. Alle enheder kan reguleres individuelt/manuelt med en fjernbetjening i klædeskabet i alle væreser, alt efter behov - dog altid indenfor det fastsatte tidsrum. Alle døre og alle vinduer skal lukkes for at aktivere forsyningen. Ekstra timer : €uro 10 pr time for hele huset.   

CENTRALVARME - VINTER :
Tilbydes i op til 6 timer fra kl. 06:30-09:30 og kl. 18:00-21:00. Sensoren er instillet på 21-22º. Alle enheder/radiatorer kan reguleres individuelt/manuelt. Alle døre og alle vinduer skal altid lukkes for at aktivere forsyningen. Ekstra timer : €uro 10 pr time for hele villaen eller efter forbrug.

FEST & EVENTS :
Vores ferieboliger udlejes kun til ferie. Videre-udlejning, events, festarrangementer, foto-shooting og andre aktiveter kræver altid en skriftlig aftale, inden indgåelse af lejeaftale. Det maksimale antal gæster i villaen skal ALTID overholdes. Antallet af gæster der opholder sig i villaen, skal oplyses inden ankomsten og ydeligere gæster har ikke ret til at opholde sig i villa, pool og grund og vil blive bortvist, med mindre der er indgået anden skriftlig aftale. Vi arrangerer gerne både små og store uforglemmelige festarrangementer, bryllupper og fødselsesdage i Cala d'Or og omegn. Vi ønsker ikke ungdomsgrupper hvor alle gæster er under 25 år, uden en særlig aftale og med et depositum på €uro 200 per person.

REKLAMATIONER :
Hvis du imod forventning skulle have grund til at klage, bedes du kontakte os eller fremsende en skrifligt klage hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer efter at fejlen opstår og altid inden feriens afslutning, således at vi har mulighed for at udbedre fejlen i en fart til : info@villas2rentMallorca.com
Klager over rengøring på ankomstdagen skal altid fremsendes inden gæsterne pakker ud, således at vi omgående kan udbedre fejlen.
Forslag og ideer til forbedring modtages gerne efter feriens afslutning.

KØRSELSVEJLEDNING :
Fremsendes senest 30 dage inden ankomtdato og yderligere ankomst information vil blive fremsendt senest 10 dage inden ankomstdatoen. Adresserne på landet er ikke GPS venlige, men vi fremsender GPS koordinater til din Smart-Phone og en vejbeskrivelse.

FORCE MAJEURE OG NATURFÆNOMENER :
Villas2rent Mallorca kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle gener fra klima, natur, insekter, krig, fødevaremangel, forurening, epidemier, pandemier, karantæne, grænselukning, bygge og anlægsarbejde og lignende.

VEDLIGEHOLDELSE : Ejerne og medarbejdere forbeholder sig retten til at besøge ejendommen når som helst, for at varetage vedligeholdelse, reparationer, havearbejde og rengøring af pool og bolig m.m. 

POOL :  Poolen rengøres midt på ugen og det tager oftest omkring 30 minutter og i dette tidsrum bør man forlade poolen. Udendørs belysning og pumpe er sat på en timer.

KÆLEDYR : Er desværre ikke tilladt.

SATELIT-TV : Vi tilbyder et udbud af spanske, engelske og tyske kanaler i alle vores feriehuse.

RYGEPOLITIK : Det er ikke tilladt at ryge indendøre. Et ekstra rengøringsgebyr på €200 vil blive reduceret fra sikkerheds depositum.

VAND : Vandet fra vandhanen er filtreret og kan bruges til madlavning og tandbørstning. Flaskevand anbefales til drikkevand samt te og kaffe.

SKANDINAVISK GUIDE-SERVICE : Gratis ved forudbestilling.

NÅR DU INDBETALER DEPOSITUM OG/ELLER LEJE, BEKRÆFTER DU RESERVATIONEN OG AT DU OG ALLE REJSEDELTAGERNE VIL OVERHOLDE OG ACCEPTERE DISSE VILKÅR OG BETINGELSER OG AT DU SOM ANSVARLIG ER MIN. 24 ÅR.

Privat Villa og Sommerhusudlejning på Mallorca siden 2010 - Alle rettigheder reserveret.

Villas2rentMallorca by MIJURA S.L.  Avenida Bienvenidos 64, IB-07660 Cala d'Or, Spain 

 


ETV :

Villas2rent Mallorca tilbyder kun autoriserede spanske ejendomme til
udlejning under spansk lovgivning og med det obligatoriske ETV certifikat.
ETV, Turist Ophold, Lov 2 / 2005 dekreteret 17/2006, fra 17 Feb
2007.
Lov for turistmæssige ophold på de Baleariske Øer formidlet af
Inestur af det Baleariske Ministerie for Turisme.
Alle ferieboliger som udlejes til turister er forpligtet til at have et ETV
certifikat. Dette kvalitetscertifikat gives kun til de ejendomme, som
opfylder de fastsatte betingelser og det medfølgende skilt med
ETV nummeret skal altid placeres ved indgangen til huset.

Alle gæster skal betale turist-skat ved ankomsten og registreres til de lokale myndigheder.

ETV – DIN GARANTI !

 

 

 

Info

www.illesbalears.es

'Guldbugten' Cala d’Or lever absolut op til sit navn. Her finder du syv af Mallorcas fineste badebugter, som ligger smukt presset ind mellem høje klippeudspring. Længst inde i hver bugt ligger små børnevenlige badestrande med lyst sand og krystalklart vand. Læs mere...
Besøg os på
© villas2rent - Mallorca by MIJURA All rights reserved Databeskyttelse Imprint